CBL er en praktisk orienteret lederuddannelse, der er målrettet mod at give dig de rette værktøjer og forbedre dine kompetencer som leder. Målsætningen er, at du får redskaberne til med det samme at gøre en forskel i dagligdagen og styrke dine personlige egenskaber. CBL-uddannelsen tager 10 mdr. og er delt op i tre forskellige dele med hvert sit specifikke fokus. ”Med fokus på emner som lederskab og personlig udvikling trækker CBL-programmet på Henleys mangeårige erfaringer og kompetencer inden for lederudvikling.
Omdrejningspunktet for uddannelsen er en virkelighedsorienteret og praktisk fokuseret tilgang, der giver dig en brugbar viden om og indsigt i ledelse og personlig udvikling,” siger Chris Shern, direktør hos Henley Business School Danmark.
Målet med uddannelsen er at give ledere de rette værktøjer i forhold til den praktiske virkelighed, som de møder i det daglige. Derfor kombinerer CBL solid teoretisk know-how med et stort fokus på din personlige udvikling som leder, så du vil opleve at blive styrket – professionelt, personligt og i din rolle som leder.
Uddannelsen består af ni moduler, der er bygget op omkring temaer som ”Managing People and Performance” og ”Network and Knowledge Sharing”. Til hvert modul er der generelt tilknyttet to workshop-dage, som bliver afholdt en gang om måneden.
De studerende er ledere med baggrund i både offentlige og private virksomheder. Blandingen af deltagere betyder, at der både er medstuderende med erfaring fra store og små nationale og internationale organisationer.
Som udgangspunkt skal du i gennemsnit regne med at bruge 12 timer om ugen på CBL-uddannelsen. Arbejdsmængden er fordelt mellem følgende aktiviteter:
CBL-programmet udgør en selvstændig certificeret uddannelse, men den er samtidig meritgivende i forhold til Henley MBA-uddannelsen, hvis du på et tidspunkt ønsker at læse videre.
CBL-uddannelsen svarer til første af MBA’ens i alt tre dele. Der er ingen krav om, at du skal fortsætte direkte videre på MBA-uddannelsen i forlængelse af CBL. Du kan vente til det rigtige tidspunkt inden for de første fire år efter CBL uddannelsen er færdiggjort.
“Fokus på det personlige og det professionelle”