Hvordan forberedte du dig til turen?
Jeg lod – lidt med vilje – være med at fokusere alt for meget på workshoppen forud for rejsen. Man kan nemt komme til at danne sig forkerte og uhensigtsmæssige forhåndsindtryk, hvis man tænker alt for meget over sagerne på forhånd – især hvis man ikke har et ordentligt grundlag at vurdere ud fra. Så hellere bare springe ud i det og gå fordomsfrit til opgaven.
Hvilke overvejelser gjorde du dig forud for turen? Hvilke forventninger havde du?
Jeg havde orienteret mig lidt i, hvem de andre deltagere på holdet var.
Hvilke baggrunde og brancher de kom fra. For det var jeg selvsagt spændt på, ligesom jeg var spændt på, hvilket study team, jeg blev placeret i. Det betyder jo noget for sammenholdet og dynamikken – og dermed også for udbyttet, at man fungerer socialt, og at man kan sparre med og drage nytte af hinandens erfaringer.
Hvordan var det at skulle socialisere med fremmede mennesker?
Det var en stor positiv overraskelse at opleve, hvor hurtigt vi lærte hinanden at kende. Allerede i lufthavnen og især efter introduktionsrunden den første aften, var det tydeligt, at folk kunne lide hinanden.
Vi var alle oprigtigt interesserede i hinandens motiver og bevæggrunde for at være der og forden fortid og ballast, vi hver især mødte op med. Både den faglige og personlige, og der gik ikke mange minutter, før vi talte åbent, fordomsfrit og fortroligt med hinanden.
Om styrker og svagheder. Om potentialer og sårbarheder, og om ømme punkter, vi forudser, vil kræve ekstra opmærksomhed og støtte at komme overens med. Det kommer os ganske givet til gavn senere hen i forløbet.
Jeg havde orienteret mig lidt i, hvem de andre deltagere på holdet var.
Hvilke baggrunde og brancher de kom fra. For det var jeg selvsagt spændt på, ligesom jeg var spændt på, hvilket study team, jeg blev placeret i. Det betyder jo noget for sammenholdet og dynamikken – og dermed også for udbyttet, at man fungerer socialt, og at man kan sparre med og drage nytte af hinandens erfaringer.
Hvad fungerede godt/mindre godt på workshoppen?
Jeg har faktisk kun positivt at sige om workshoppen. Det er godt tænkt, at man indleder MBA-uddannelsen med et forløb, der primært fokuserer på den personlige udvikling frem for med det samme at gå i krig med tung teori og redskabsfag.
Man får en sjælden mulighed for at reflektere over sig selv og sin aktuelle status i omgivelser, der synes at være designet til netop det.