Hvor MBA-drømmene starter I Henley Business School

Dét og meget andet får de danske CBL og MBA-studerende svar på, når de over tre intense og tæt pakkede introdage spækket med faglig fordybelse, personlige refleksioner og sociale aktiviteter, får et første indblik i den for mange livsforandrende vandring, det er, at lade sig uddanne fra Henley Business School.

Nysgerrige, forventningsfulde og en anelse nervøse. Hele følelsesregistret er i spil, når et nyt kuld danske ledere tager hul på den første af en længere række workshops, som de næste par år er omdrejningspunkterne for deres nye MBA-uddannelse.

Endelig oprandt dagen. Rejsen kan begynde og MBA-drømme- ne kan få frit spil. Det er nu, det sker, og de er klar. Klar til nye udfordringer, fordybelse og forfriskende input. Klar til at lære, løse opgaver, læse og skrive. Til at møde nye mennesker og til at udvikle sig personligt såvel som fagligt.

Sådan virker de i hvert fald – det hold af nye studerende fra Henley Business School, der denne søndag eftermiddag i marts er troppet op i Kastrup Lufthavn for i samlet flok at sætte kursen mod England og den tre dage lange workshop, der indleder uddannelsen.

Men vejen hertil, er ikke gået uden sværdslag. Forud er gået et væld af overvejelser og grundig research. Om valget af MBA-udbyder og finansieringen af uddannelsen. Om arbejdsgiverens by in og familiens accept. Om egne faglige evner, og om det at skulle møde og socialisere med fremmede mennesker, man ikke aner, hvad kan og står for.

For er de mon meget skarpere, end en selv? Vil de synes om en – som medstuderende og faglig sparringspartner, men også som menneske? Kan man overhovedet finde ud af at studere? Har man kompetencerne til at læse teoretisk faglitteratur og formulere sig akademisk korrekt?

Kan man følge med, hvis ikke man har gået på universitetet? Og hvis man har, vil det så være så længe tiden, at det meste er glemt eller gemt bort allerbagerst i erindringen?

Sådanne tanker rumsterer i hovedet på, hvis ikke alle, så de fleste af de ambitiøse erhvervsledere, der, eventuelle bekymringer til trods, begejstret hilser på hinanden med store smil, venlige, imøde- kommende øjne og faste håndtryk, efterhånden som de støder til i lufthavnens terminal 3.

Vi har sendt en journalist med på turen for at få en fornemmelse af, hvordan det er at begynde på en MBA-uddannelse, og hvordan det er at være på workshop langt fra hverdagens travle ræs og trivielle trædemølle.

For det er, lige hvad de skal være. Langt væk fra den hektiske og konstant opmærksomhedskrævende dagligdag, som ofte kræver stillingtagen og hastigt trufne beslutninger om alt fra vigtige forretningsmæssige forhold, til hvad der skal på middagsbordet om aftenen.

Isen brydes og forskelligheder mødes

Når man læser en MBA eller en CBL på Henley Business School bliver man nemlig som det første bragt til Greenlands – det traditionsrige og atmosfærefyldte engelske campus, hvorfra Henley Business School i mere end 65 år har uddannet ledere.

Og det med god grund.

For som det skal vise sig, er der på Greenlands rige muligheder for i sjældent naturskønne omgivelser, og ikke langt fra den historisk velbevaret og udpræget britiske landsby Henley-on-Thames at sætte en helt unik scene for en tre dage lang workshop, der som et inspirerende introduktionsforløb har til formål at give de kommende CBL’ere og MBA’ere indsigt i lederskab og personlig udvikling samt indblik i den ånd, arv, tradition og altomsluttende aura, der kendetegner Henley Business School.

Men også – og mindst lige så vigtigt – at skabe sammenhold, nærvær og venskaber de studerende imellem. Venskaber, der for manges vedkommende udvikler sig til varige relationer, der rummer meget mere end blot det faglige fællesskab.

Om det også kommer til at ske for denne gruppe af MBA’ere og CBL’ere, skal være usagt. Men at potentialet er til stede, kan der næppe herske tvivl om. Der går således ikke mange minutter, før snakken går, og latter lyder.

Det lidt afventende og noget anspændte kropssprog, nogen mødte op med, forsvinder hurtigt. Skuldre sænkes og parader afmonteres. Alle virker engagerede og oprigtigt interesserede i hinanden. Der spørges til job, familieforhold og forventninger til de kommende dage.

Der jokes, grines og Henley’s erfarne programvejleder og guide på turen, Adam Altenburg, er både informativ, imødekommende og hjælpsom. Man er tryg i hans selskab, og det bidrager til den løsslupne stemning.

Det mener også den 47-årige Poul Skov Christensen, der, ligesom de øvrige, er spændt på, hvad der er i vente. Poul Skov Christensen er til dagligt leder af et team i Nordea, der arbejder med finansiel antikriminalitet, og han tager, til at begynde med, en CBL for primært at få frisket sin teoretiske viden op, men også for netværkets og den personlige udviklings skyld.

Jeg har set frem til denne workshop i efterhånden temmelig langt tid. Man kan forberede sig nok så meget, men det er først nu, at det for alvor går op for én, hvad det drejer sig om. Jeg har været død- spændt de sidste par dage – på at møde de andre, lære dem at kende og høre deres overvejelser om det at tage en MBA

“Man smalltalker jo lidt i begyndelsen, men det har overrasket mig, hvor hurtigt vi er blevet fortrolige. Vi taler åbent om styrker og svagheder, og der er en stor vilje til at hjælpe og støtte hinanden. Vi er forskellige, ja, men det ser jeg kun som en fordel. Der er plads til alle, og den store diversitet på tværs af både køn, brancher og jobtitler, tror jeg kommer til at få stor positiv betydning fremover. Det tegner godt,” siger han.

Og det gør han med henvisning til gruppens medlemmer, der i snit er omtrent 40 år gamle, og som består af en tredjedel kvinder.

Det er flere end normalt, og med både unge og mere erfarne, selvstændige og ledere fra små og store offentlige samt private virksomheder, er det vitterligt en farverig forsamling, der efter et par timers flyvning sætter sig til rette i en ventende bus, som skal føre dem de sidste godt 40 kilometer, der er fra Heathrow Airport til Henley-on-Thames.

Barnabyland og britisk landidyl

En usædvanlig smuk køretur, der trods den korte afstand byder på store kontraster. Hektisk aktivitet, trafikkaos, bilos og brede motorveje, afløses hurtigt af et mere kuperet terrain med græsklædte bakker, kornsåede marker, græssende får, lam og geder, mindre grusveje, kurvede linjer og grønne, krogede træer. Britisk countryside, når det er allerbedst.

Endnu bedre bliver det, når vi kører gennem byen Henley-on-Thames, hvis ældste, men velbevarede bygninger kan dateres helt tilbage til 1100-tallet, og som derfor emmer af historie og tradition.

Huse med bindingsværk, træbeklædte gavle og udvendige paneler, stokroser, brostensbelagte stræder, dæmpet matgullig gade- belysning, velholdte veteranbiler og arkitektonisk smukke broer, der flere steder krydser den stille strøm fra floden Themsen.

Idyl på idyl, hvilket også producenterne bag tv-serien Barnaby har noteret sig, eftersom flere af seriens afsnit er optaget her.

Med Henley-on-Thames bag os og efter et par minutters yderligere kørsel, åbenbarer Greenlands sig og dermed destinationen for vores rejse.

Campus tager sig ud som et større kridthvidt paladslignende bygningsværk, der omgivet af sirligt tætklippede græsplæner, vel- trimmede buske og frugttræer, farverige blomsterbede og vejrende flag og faner mest af alt minder om Det Hvide Hus i Washington.

Her er irgrønne græsarealer med får og lam, fasaner, højtsvævende ørne og i Themsen blidt vuggende svaner, der dog med jævne mellemrum forstyrres af de mange konkurrenceroere, Henley er verdenskendt for.

Roere, som hvert år dyster mod hinanden under det stort anlagte og på verdensplan største og mest kendte Regatta – The Henley Royal Regatta, der tiltrækker i tusindvis af tilskuere, royale medlemmer og masser af presse.

Single- dobbelt, og dobbelfirere med styrmænd bevæger sig maje- stætisk og med taktfaste tav i årerne hastigt ned langs floden, og kun de kontante dessiner fra kulfiberbådenes styrmænd bryder med den sagelige stilhed og altomsluttende ro, der synes at være i og om- kring Greenlands.

En lise for både krop og sjæl og de helt optimale betingelser for personlig refleksion, indsigt, eftertanke og faglig fordybelse.

Samme andægtige, men alligevel befriende uhøjtidelige stemning finder man inden døre, hvor haller, gange og korridorer prydes af portrætmalerier af tidligere MBA-studerende og store Henley-tænkere.

Her er fine gamle biblioteker med lysekroner, tunge opslags- værk og læderbetrukne møbler. Her er funktionelle study-rooms, konferencelokaler og en større restaurant med hvide duge, store glaspartier, imponerende lysindfald og storslået udsigt til Themsens glasklare vand.

Værelserne er spartanske, men har alle de nødvendige faciliteter – tv, strygejern, hårtørrer, wi-fi etc. Der er frisk frugt i kurve, engelske småkager, te, varm chokolade og friskkværnet kaffe i de fleste fællesområder.

Trænger man til at bevæge sig, kan man frit benytte sig af stedets fitnesscenter eller tage sig en løbetur langs floden og ind i skoven.

Morgenfriske MBA’ere

Og det er der flere af os, der tilsyneladende gør. Både kondicyklen i centeret og grusstierne i det fri, bliver flittigt betrådt. Hver morgen kl. 7:00 – sharp – står vi klar, enten ved indgangen til gym eller ved hotellets reception, hvor Adam Altenburg har nulstillet stopuret og kortlagt en løberute for dagen.

Morgenstund har guld i mund – en kliché, ja, men ikke desto mindre en sand af slagsen – især, når der ingen vind er, når solen skinner fra en skyfri himmel, og luften føles ren og klar. Når harer, dådyr og lam er ivrige følgesvende, og når en afvekslende rute bringer én op og ned af stejle bakker, langs flodens klare vand, over listige stier og gennem vilde enge og skove.

En sådan scene er altså vanskelig at hamle op med.

Det synes også Asger Jacobsen, 47, der ellers ikke er den store løber til daglig. Som COO i en større international virksomhed, der producerer proteiner til fødevareindustrien, har han rygende travlt og derfor ikke altid tid til at snøre løbeskoene.

Anderledes her, hvor han svært kan lade være.

Omgivelserne er jo fantastiske. En ren perle, der gør morgenløbeturene superfede at være med på. Jeg løber ellers sjældent flere dage i træk, men her er det sådan, at jeg bare skal af sted. I solskin og langs floden. Enormt inspirerende og en fantastisk måde at starte dagen på. Det clearer hovedet og frisker virkelig op

– siger han ovenpå programmet aftenen forinden, der bød på præsentationsrunder, middag i restauranten, forventningsafstemning i de på forhånd nedsatte og for resten af MBA-forløbet gældende studiegrupper, et par tunge Guiness-øl og hyggesnak i det tilstødende barområde.

”En rigtig god aften, der fint satte scenen,” siger Asger Jacobsen, som i takt med at virksomheden, han arbejder for, ekspanderer, og kravene til ham som leder derfor stiger, har fundet det nødvendigt med efteruddannelse i form af en MBA fra Henley.

”Med den får jeg en række organisatoriske og ledelsesmæssige værktøjer, jeg længe har savnet, og som jeg får brug for, når nu vi udvider, som vi gør,” siger han.

Asger glæder sig imidlertid over, at den indledende workshop fokuserer på lederskab og personlig udvikling og dermed ikke nær så meget på de mere hard core redskabsfag.

”Det giver gode muligheder for at reflektere over, hvorfor man egentlig gør det her, og hvordan man vil gøre det. Vi bliver ikke kastet for løverne med samme, men i stedet opfordret til eftertanke og fordybelse. Det tror jeg er sundt, og jeg er sikker på, at det vil være til gavn senere hen i forløbet,” siger han og slår dermed en central pointe ved turens formål fast.

En oase for de eftertænksomme

Den handler nemlig ikke så meget om modeller, teorier, grafer og kurver på denne første undervisningsgang, men mere om awareness, connectedness og preparedness. Om refleksion over, hvem man er, og hvorfor man er her. Om action oriented learning, og om mental og praktisk forberedelse, sådan som Dr. Elena Beleska-Spasova udtrykker det.

Hun er Programme Director for MBA-uddannelsen og fortæller ved en officiel velkomstmiddag på andendagen om det at studere på Henley, og om hvorfor det er så specielt for danske studerende at komme hertil som det første i deres uddannelse.

Greenlands er et sted, der indbyder til refleksion og eftertanke. Her er ro og en nærmest asketisk stilhed. Man kan, hvis man vil, gå i flow med naturens rytme, med flodens stille brusen og med områdets fauna og flora

“Det er ikke for ingenting, at forskere og studerende kommer langsvejs fra, for her at samle tankerne, skrive større opgaver, ph.d.-afhandlinger og færdiggøre forskningsprojekter,” siger hun og fortæller også, at Henley ikke kun er CBL- og MBA-programmerne.

”Henley er så meget mere. Henley er en filosofi, et mind set og et verdensomspændende fællesskab, som man næppe forstår, hvis kun man orienterer sig på hjemmesider og andet. Det skal opleves, og derfor er det så godt, at den indledende workshop foregår her,” siger hun.

Det gør hun ovenpå en dag, der efter løbetur og et overdådigt morgenmåltid har budt på diverse ’getting-to-know-you activities’, forskellige Mind Mapping-opgaver og kreative teambuildingøvelser, lidt praktisk info og undervisning i bl.a. kritisk tænkning om lederskab og management.

Hele tiden med rig variation og hyppig vekslen mellem praktiske øvelser, traditionel tavleundervisning, gruppearbejde, debat- og diskussionsrunder, aktiv involvering og inddragelse af konkrete, dagsaktuelle problemstillinger relateret til de studerendes hverdag.

Engagerende og direkte anvendelig undervisning

Denne form for undervisning kendetegner Henley, og da det tillærte er direkte overførbart og dermed kan finde anvendelse, straks de studerende vender tilbage til deres respektive lederjobs, er der smæk for skillingen fra begyndelsen af – noget, de fleste synes rigtig godt om.

Blandt andre Lena Ellehede, der til dagligt er Global Finance Process Owner hos vinduesproducenten VELUX.

”Det er lige nøjagtigt, sådan jeg lærer bedst. For mig er det vigtigt, at stoffet angribes fra forskellige vinkler og med variation i metoderne. På den måde sætter det sig bedre fast og gør det nemmere at integrere i hverdagen,” siger hun.

Lene står med VELUX p.t. overfor flere større projekter, som hun mener, kræver mere teoretisk viden, end den hun har for nuværende. Derfor har hun tilmeldt sig CBL’en, men introdagene har allerede overbevist hende om, at hun forlænger med den fulde MBA.

”Jeg er blevet mere afklaret. Henley er det helt rigtige for mig, og jeg er nu næsten 100 pct. sikker på, at jeg ønsker at gå hele vejen,” siger hun og vender tilbage til dagens sidste faglige indslag – The Marshmallow Challenge, der, trods det finurlige navn og den lige så finurlige opgaveformulering, faktisk er en hyppigt anvendt øvelse blandt erhvervsledere verden over.

Den fortæller nemlig en hel del om evnen til at innovere, idéudvikle, nytænke og samarbejde. Med tape og snor som eneste hjælpemidler, skal de studerende designe og bygge en fritstående struktur bestående af 20 spaghettier, der på toppen skal kunne bære en marshmallow.

Vinderen er den, der på tid kan bygge det højeste tårn. Det lyder måske nemt, men ikke desto mindre er det kun et fåtal, der – trods adskillige overvejelser, nøje udtænkte strategier, skitsetegninger mv. – formår at løse opgaven.

Ifølge underviseren Chris Dalton, der er forfatter til flere bøger om lederskab og personlig udvikling og Associate Professor of Management Learning på Henley, er det pauvre resultat ikke usædvanligt. Faktisk tværtimod.

Det sjove, eller sørgelige om man vil, er, at børnehavebørn ofte klarer sig bedre end selv de højest rangerede og bedst betalte CEO’s. Mens de små bare bygger løs, og ser, hvad der virker, diskuterer, planlægger og taler de ældre tiden ihjel

“De små bygger prototyper, er intuitive og tænker innovativt, mens de ældre er fastlåste i rigide måder at tænke på. Det giver stof til eftertanke,” siger den karismatiske professor.

Med sin løst siddende og let åbne skjorte, sit rolige stemmeleje, lækre britiske accent, afvæbnende kropssprog og alternative, men inspirerende undervisningsmetoder, er han et hit blandt de studerende.

Ligesom for Elena Beleska-Spasova handler workshoppen for Dalton om at introducere de kommende MBA’ere og CBL’er til Henley-traditionen, og til dét univers, Henley-brandet skriver sig ind i.

Men lige så vigtigt er det for Dalton, at de studerende bliver udfordret på deres fordomme og gængse tanke- og handlemønstre. De skal ud af vante comfortzoner og bringes lidt på glat is. For det er her, at læring sker, og grænser rykkes.

”Vi vil gerne presse de studerende lidt på deres præferencer og forudbestemte forestillinger. De må gerne føle sig testet og en anelse på dybt vand. På den måde bliver det en meget personlig oplevelse at studere på Henley. Fokus er på det enkelte individ og dets styrker, svagheder, udviklingsbehov og potentialer”.

“Når de går herfra, er det derfor med en større selvbevidsthed og bedre forudsætninger for at reflektere over egen situation. De får et mind set, der gør dem i stand til bedre at forstå, hvorfor de reagerer, som de gør, og de får redskaber til at ændre på reaktionsmønstre, hvis de viser sig uhensigtsmæssige eller utilstrækkelige. Som leder kan man svært være dem foruden,” siger han og runder dagens undervisning af med præmieoverrækkelse og uddeling af lidt læsestof til morgendagens sidste moduler.

Middag i Henley-on-Thames

Lektierne får dog lov at ligge lidt. For klokken er efterhånden  blevet mange, og vi har kun lige en lille halv times tid til et hurtigt bad og en kvik omklædning.

Workshoppens sidste aften står nemlig på drinks og fin middag i den nærliggende by, Henley-on-Thames, som vi fik en forsmag på, da vi passerede den på udturen.

Med rene skjorter og vandkæmmet hår, er der god stemning allerede i de forudbestilte taxaer, som bringer os det korte stykke vej, der er fra Greenlands til byen.

Bedre bliver det, når mad og drikke kommer på bordet og studiegrupperne på kreativ vis får fremlagt  det gruppenavn- og motto, der skal følge dem fremover. Udklædning, skilte, farvelade, taler, dans og musik er de rekvisitter, der tages i brug, og det bliver henad midnat, før vi atter rammer hotellet.

Dynerne kalder, og endnu en lang og oplevelsesmættet  dag er til ende. En dag med masser af indtryk, livlige diskussioner, udfordrende øvelser, grænsesøgning, latter og stadig tættere sam- menhold de studerende imellem.

Sådan virker det i hvert fald udefra set, og det er også det indtryk, jeg får, når jeg morgenen efter, ovenpå endnu en gang frisk motion i høj sol, taler med den 41-årige Nicolas Larsen, der til dagligt er CEO i software- og it-rådgivningsfirmaet Nordic Partner.

Nicolas var forud for rejsen spændt på og en anelse nervøs for, hvordan det ville være atter at skulle tilbage på skolebænken. Om de engelske fagtermer og komplekse opgaveformuleringer ville volde ham kvaler. Men det var ingenlunde tilfældet.

Til min store lettelse, viste underviserne sig at være meget pædagogiske, professionelle og erhvervsorienteret i deres måde at tale på. De gjorde en dyd ud af at tale tydeligt og i at gøre sig forståelige. Og så var det rigtig godt at få klarlagt, hvad studie- opgaverne, vi fremover skal aflevere, egentlig går ud på

“Hvad de skal indeholde, og hvad der kræves for at bestå dem. Opgavebeskrivelserne er faktisk ret specifikke, og det synes jeg, er en stor lettelse. Det giver mig tryghed og ro, og jeg må sige, at det sorte hul af uvished, jeg trådte ind i, da vi bordede flyet på udturen, er blevet godt og grundigt fyldt ud”.

“Jeg har fået besvaret alle mine tvivlsspørgsmål, og de tre dage har virkeligt overbevist mig om, at jeg har valgt rigtigt. Nu kan jeg næsten ikke vente med for alvor at komme i gang,” siger han og nipper til lidt af den friske frugt fra morgenbuffeten.

Vi fylder et par to-go kaffebægre og gør os klar til workshoppens sidste undervisningsrunder. Flyet mod København letter først sidst på eftermiddagen, og selvom det blev sent i går, skal vi ikke snydes for de afsluttende guldkorn.

Mens der i går var et væld af praktiske øvelser, dybe, personlige samtaler og indsigtsfuld reflekteren på programmet, er dagens indhold anderledes jordnært. Der vejledes i studieteknikker, i korrekt akademisk fremstilling, i opgaveformalia og kriterier for at bestå eksamen.

En lidt tung og for nogle temmelig brat opvågen til virkelighedens barske realiteter – men ikke desto mindre en nyttig og uomgængelig en af slagsen.