Det mærkede man tydeligt fra begyndelsen af. Det var ikke svært at tale med folk, alle var meget åbne. Selvom vi kun har været sammen i tre dage, synes jeg allerede, jeg kender de fleste ret godt. Vi har lavet en masse gruppearbejde, hvor vi har forholdt os meget til os selv og hinanden – det har været en rigtig god måde at komme ind til kernen af, hvem vi hver især er.
Hvad har du ellers bidt mærke i?
Generelt har det bare været en helt utrolig stor oplevelse. Alene det at køre igennem den gamle Henley-on-Thames, var helt fantastisk. Man mærker virkelig historien og traditionerne her, og man føler nærmest, man er med i et afsnit af tv-serien Barnaby. Også selve
indkørslen til Greenlands var forrygende – Themsen og det flotte landskab med ørne, stoisk ro, høj sol, får, vilde fasaner. Et landskab vi også fik at føle på de daglige morgenløbeture. Dem glemmer jeg ikke foreløbigt – så fantastisk en måde at starte dagen på.
Og så var det tydeligt, hvor professionelle og kompetente alle omkring os var – lige fra rengøringspersonalet og receptionisterne, over underviserne og programvejlederne til det administrative personel.
Vi blev virkelig taget vare om. Intet var overladt til én selv. Man kunne spørge om alt, og straks var der hjælp at hente – hjælp til it, hjemmesider, bibliotek, fagligt indhold. You name it.
Og alt sammen på en så rolig, venlig og imødekommende måde, der gjorde, at man følte sig tryg og i gode hænder.
Endelig har det været rigtig godt at få klarlagt, hvad studieopgaverne, vi fremover skal aflevere, egentlig går ud på. Hvad de skal indeholde, og hvad der kræves for at bestå dem. Opgavebeskrivelserne er faktisk ret specifikke, og det synes jeg er en stor lettelse. Det giver mig tryghed og ro.
Jeg må sige, at det sorte hul af uvished, jeg trådte ind i, da vi borde- de flyet på udturen, er blevet godt og grundigt fyldt ud. Jeg har fået besvaret alle mine tvivlsspørgsmål, og de tre dage har virkeligt overbevist mig om, at jeg har valgt rigtigt. Nu kan jeg næsten ikke vente med for alvor at komme i gang. Det bliver så godt.