Henley MBA – opbygning og struktur

MBA studiet består af tre trin

Studiet tager dig med på en tre-delt rejse, der forener administrations- og ledelsesfag, så du lærer at tænke og handle holistisk.

  1. Første del — Certificate in Management
    600 studietimer, 30 ECTS
  2. Anden del — Diploma in Management
    600 studietimer, 30 ECTS
  3. Tredje del — Master of Business Administration MBA
    600 studietimer, 30 ECTS
Undervisere på Henleys executive MBA

I alle ledelsesfag får du teoretisk og praktisk undervisning af anerkendte og internationale tutorer med en akademisk og professionel baggrund. Alle studiematerialer, opgaver og eksaminer er på engelsk.

Alle opgaver tager udgangspunkt i din virksomhed

På Henley tilrettelægger vi undervisningen, så den tager udgangspunkt i dilemmaer og forretningsbeslutninger fra den virkelige verden.

Vores executive MBA er udarbejdet, så den både gavner dig selv og den virksomhed, du arbejder for.

Henley har en praktisk tilgang til læring. Vi lægger vægt på, at du med det samme skal kunne bruge det, du har lært, på din arbejdsplads.

Du lærer at tænke og handle strategisk, så du får indflydelse på din arbejdsplads. Opgaverne tester din evne til at bruge de begreber, du har lært, i det virkelige liv. Du bliver vurderet på, hvor godt du formår at bruge teorierne i praksis i din egen virksomhed.

Uddannelsen kræver, at du viser indsigt og forståelse i din egen væremåde som leder og dine udfordringer i rollen. Du bidrager med dine erfaringer og ideer. Vi bidrager med international viden om virksomhedsledelse og de nyeste begreber. Sammen finder vi ud af, hvordan det påvirker din arbejdsplads på kort og lang sigt.

Download MBA brochure

Team-baseret læring

Henleys executive MBA-uddannelse tror vi på samarbejde og lærerige diskussioner. Det kræver et højt niveau af samspil og gruppelæring.

Derfor sætter vi dig i små studiegrupper, så du gennem hele studieforløbet kan lære sammen med andre og samtidig udvikle din personlige ekspertise.

De studerende på Henley kommer fra mange forskellige brancher og har forskellige kompetencer, præferencer og kulturelle baggrunde. Det skaber udfordringer for grupperne hen ad vejen, men det giver samtidig de studerende mulighed for dele deres viden og lære af hinandens erfaringer og synspunkter.

Evalueringer og karakterer

I nogle af opgaverne gives karakter som en procentsats plus en kategorisering som bestået, merit eller udmærkelse. I andre gives karakter som “bestået” eller “revider”. I begge tilfælde får du en kort individuel bemærkning som feedback på dine skriftlige opgaver. Du bliver vurderet på, hvor god du er til at overføre de begreber og teorier, du har lært, til en virkelig situation på din arbejdsplads.

E-learning og E-library (Online læring og -bibliotek)

Uddannelsen gør stor brug af Henleys unikke online læring og bibliotek. Som et supplement til fysisk læring og gruppearbejde får du adgang til et virtuelt studiemiljø, hvor du kan finde elektronisk materiale til alle ledelsesfagene. Det elektroniske bibliotek indeholder en lang række ressourcer, blandt andet kommercielle databaser med økonomisk information om virksomheder, nyheder, forskning, akademiske tidsskrifter og udgivelser af Henleys personale.

Akkrediteringer og ECTS points

HenleyBusinessSchooler en af de få undervisningsinstitutioner på verdensplan, der er triple akkrediteret af de internationale akkrediteringsinstitutioner indenfor organisering af uddannelser; europæiske EQUIS, britiske AMBA og amerikanske AACSB.

Når du er færdig med din executive MBA fra Henley, får du det, der svarer til 180 britiske CATS points eller 90 “europæiske” ECTS points på kandidatniveau.

Henleys workshops foregår primært i vores lokaler på Fiolstræde i København, så du kan tage din internationale MBA lokalt. Workshops finder sted cirka en gang om måneden og tager en til 4 hele dage ad gangen.

Tag en karrieresnak med os

Hos Henley har vi over 25 års erfaring med facilitering af lederuddannelser og coaching af ledere. Ved en personlig MBA-samtale kontakter én af vores programledere dig på tlf., og du får en professionel vurdering af, hvordan en Henley Executive MBA kan bidrage i lige præcis din ledergerning.

Book karrieresession

×