Fleksibilitet med en Henley MBA
En Henley MBA er en deltids-MBA, som man tager ved siden af sit fuldtidsjob som leder. Men hvordan får man lige tid til det? Og er der stadig tid til familie og fritid?
Når man overvejer en MBA-uddannelse, er det svært ikke at stille sig selv disse spørgsmål. Selvom du skal afsætte ekstra tid i din hverdag, og måske planlægge din tid endnu skarpere end før, så opvejes det af indholdet og ikke mindst outputtet af uddannelsen.
Faktisk vil du opleve, at et MBA-forløb på Henley Business School er meget fleksibel. Læs med her og find ud af, hvor fleksibel en Henley-MBA er, og hvordan andre MBA-studerende har fået deres work-life balance til at gå op på en af verdens bedste og hårdeste MBA-uddannelser.
Det bedste råd jeg kan give, er at være realistisk når man starter på en MBA. Være realistisk i de mål man selv vil nå, men også i dialogen med ens familie, ens venner og ens medarbejdere. Fordi det er en stor ting at gå i gang med en MBA, og derfor er det vigtigt at snakke med dem omkring en, hvad det er der kommer til at ske.
– Mette Willemoes Wang, HR Director, Executive Vice President, BEC
Hvor lang tid tager en MBA?
Hos Henley har vi tilrettelagt vores MBA-uddannelse, så den tager 21 måneder inklusiv afsluttende opgave. Uddannelsen er imidlertid opdelt i tre stages af 7 måneders varighed.
Længden på en MBA afhænger af udbyderen og MBA-programmet. Da en MBA er en masteruddannelse, er den, som de fleste masteruddannelser, typisk en deltidsuddannelse som tages sideløbende med ens eksisterende job. Længden og den arbejdsmængden man skal lægge i uddannelse kommer til udtryk i ECTS-point.
En typisk masteruddannelse giver oftest 60 ECTS-point. Her adskiller en Henley MBA sig fra andre masteruddannelser i ledelse ved at give 90 ECTS i stedet for de 60 ECTS. I praktisk betyder det, at uddannelsen er en mere krævende, der skal skrives flere opgaver, men som studerende, kommer du også til at stå stærkere når du er færdig, da du får en international anerkendt MBA-uddannelse. Vil du læse mere så hent vores MBA-brochure her.
En fleksibel MBA
Hos Henley er fleksibilitet også tænkt ind i uddannelsens opbygning, så du stadig har tid til dit arbejde, din familie og fritid. Derfor kan uddannelsens tre stages tages i det tempo, der passer dig.
Hvert stage er et afsluttet forløb, så du har mulighed for at stoppe efter hvert stage og modtage et certifikat. Du kan vælge at tage orlov og fortsætte med næste stage, på et tidspunkt der passer dig. Fleksibiliteten på en Henley MBA gør det nemmere at få uddannelsen passet ind i din arbejdsmæssige og familiemæssige planlægning.
Vil du tage MBA’ens tre stages i forlængelse af hinanden, er det selvfølgelig også en mulighed.
Ønsker du at stoppe efter stage 1, har du mulighed for at få et Certificate in Management, der er en uddannelses i sig selv.
Opdeling af betaling
Hos Henley skal man ikke betale hele uddannelsen på en gang. En Henley MBA er delt op i 3 dele af 7 måneder der kaldes stages. Hvert stage betales separat en måned før opstart. Du har mulighed for at holde pause mellem hvert stage. Det kan give fleksibilitet, både i forhold til finansieringen, men også i forhold til tilrettelæggelsen af dit MBA-forløb.
Læs mere om finansieringen af din MBA.
Lederjob og MBA-studiet
Når man påbegynder en MBA, er det en god ide at få tilrettelagt sin hverdag, så der er plads til studiet. Udover workshopdagene hver fjerde uge, skal du påregne ca. 12-15 timers forberedelse pr. uge. Vores MBA er meget praktisk anlagt og tager derfor udgangspunk i de udfordringer, du som leder har i din dagligdag i virksomheden. Vores workshopdage ligger i hverdagen med enkelte untagelser, netop fordi at indholdet i undervisningen både er i den MBA-studerendes, men særligt også i virksomhedens, interesse.
Du kommer derfor til at inddrage tiden på dit arbejde i uddannelsen, da vi tager udgangspunkt i konkrete cases fra din hverdag som leder. Derudover giver vi mulighed for at tilpasse studieplanen individuelt, således at dit scope for de enkelte opgaver er relevante for din og din virksomheds aktuelle udfordringer
Orlov fra MBA-studiet
På Henley MBA’en er det muligt at tage 7 års orlov. Orlov kan tages mellem hver af de 3 stages som en Henley MBA består af. Det giver dig den frihed, at du kan planlægge studiet, så det passer ind i din tilværelse, både arbejdsmæssigt, men også familiemæssigt. Du er altså ikke forpligtet til at tage alle tre stages lige efter hinanden.
Er du i tvivl om, hvorvidt du vil kunne klare en MBA, både økonomisk, men også tidsmæssigt har du muligheden for at prøve det første stage af før du kaster dig ud i de to sidste stages. Efter hvert afsluttet stage får du et diplom. Du kan derfor vælge at afslutte efter første stage og stadig stå med en hel uddannelse – et Certificate in Management.